Tilbage til oversigten
Besøg Tjeles Venners hjemmeside
Gallery media #0
1 / 1
TEMA: REJSEN HJEM
Vadumvej 29, 7860 Spøttrup

Hjem… og hvad så?

Hvordan er du egentlig flyttet ind i det liv, der er dit som ædru og clean? For mange bliver livet efter behandlingen ikke helt den dans, man håbede på. Hverdagen tager over, gamle roller sniger sig tilbage, og drømme, der engang føltes mulige, ender i skuffen. Ydre krav og indre modstand gør det svært at skabe den forandring, man længes efter. Måske kender du følelsen af at holde dig selv tilbage. Måske kæmper du stadig med gamle mønstre, der fastholder dig i et negativt selvbillede, uden helt at forstå hvorfor. Forsøg på forandring ender i blindgyder, og de gamle mønstre og spøgelser af lavt selvværd skygger for din livsudfoldelse.

Vinteren inviterer til fordybelse og indadvendte sysler. På Tjeles Vinter School får du mulighed for at vende blikket indad og genbesøge dit indre barn og dit unge jeg. Ikke for at flytte ind i fortiden, men for at forstå dig selv og dit mønster som voksen.

Vi arbejder med at udvikle kontakten til dig selv, så du tydeligere kan mærke dine behov og følelser. Du får mulighed for at skabe klarhed over, hvad der skal have plads i dit liv i dag, og hvad du med fordel kan få lov at slippe. Undervejs genfinder du de ressourcer, der måske har ligget gemt, men aldrig er forsvundet. Du øver dig i at skelne mellem fortid og nutid, så du bevidst kan vælge, hvad der skal udvikles, og hvad der skal afvikles.

Vi skaber et fortroligt og kærligt sammen med andre, der kender afhængighed indefra. Vi deler erfaring styrke og håb og møder hinanden med ærlighed, respekt og åbenhed.

Rejsen hjem er en nænsom proces, hvor du undersøger dine indre overbevisninger og forældede “grundlove”, der måske stadig styrer dit liv. Det kan være tid til at slippe det, der ikke længere tjener dig, så du tager ejerskab over en ny, positiv retning og fortælling om dig selv.Formen

Weekenden udfolder sig som en bevægelse mellem fordybelse og fællesskab. Vi samles til oplæg, der åbner nye perspektiver, og til samtaler, der hjælper dig med at mærke og forstå dig selv. Gruppen bliver det sted, hvor erfaringer spejles, og hvor nye indsigter får lov at vokse frem. Mellem sessionerne er der tid til ro, nærvær og uformelle møder, hvor relationerne kan lande naturligt. De smukke omgivelser på Tjele Søvang danner en stille og tryg ramme omkring det hele – et sted, hvor du kan trække vejret dybt, lade skuldrene falde og mærke, hvad der rører sig i dig, når du deler med andre.

Praktisk information:

Dato: 27-29. november 2026 Tjek ind fredag fra kl. 16 – Tjek ud søndag kl. 15.00.

Sted: Tjele Søvang, Vadumvej 29, 7860 Spøttrup

Kursusleder: Gladys Kreutzmann, psykoterapeut, Behandlingscenter Tjele

Målgruppe: Afhængige med stabil ædruelighed/cleantime

Pris: Kun 2.000 kr. pr. deltager (inkl. kost, logi og kursusgebyr) – linned og håndklæder medbringes selv.

Kurset gennemføres under forudsætning af min. 8 deltagere. Max. 14 deltagere.

Tilmelding: Tjelesvenner.dk /aktiviteter / arrangementer

Spørgsmål kan også stilles til Gladys tlf. 20303179 Eller send en mail til Gladys på glkr@tjele.com

Næste ledige datoer
Nov 27 4:00 PM - Nov 29 3:00 PM
TEMA: REJSEN HJEMVadumvej 29, Spøttrup
Flere datoerBook
Cover image
Om Tjeles Venner

Foreningen Tjeles Venner er for både den afhængige og for de pårørende i familien. Vi er idag over 2200 medlemmer over hele landet.

Vi hjælper personer og familier der er ramt af afhængighed i behandling for deres sygdom hos Behandlingscenter Tjele. Hvad enten det er alkohol, stoffer, hash, ludomani eller anden afhængighed. Og vi hjælper den ædru/clean afhængige med at få adgang til et stærkt fællesskab når personen er kommet hjem fra behandling.

Ydermere samler vi penge ind til gode formål - såsom "De Små Skuldre" som er Behandlingscenter Tjeles gratis tilbud til børn og unge fra hjem der er ramt af afhængighed.

Tjeles Venner
post@tjelesvenner.dk+45 40 31 66 40
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2026 Tjeles Venner
Fra 2.000 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Tjeles Venners hjemmeside
Fra 2.000 kr.